Kurserne fortsætter med at flyve op og ned. På det allerseneste mere ned end op. Og det understreger endnu en gang,  at den umiddelbare fremtid og forudsigelsen af denne er forbundet med en stor usikkerhed. For hvorfor hører vi ellers om så ekstremt forskelligartede holdninger og forventninger til fremtiden?

Og derudover er der meget stor forskel på hvad der er fokus på. Og ikke mindst HVORNÅR der er fokus på disse ting. ”Valuation does not matter until it matters”!

For aktiemarkedets vedkommende har denne uges ”problem” eller udfordring været den græske ”syge”. Altså i økonomiske henseende. Tesen er givetvis, at der nu kommer fokus på, at der er en temmelig stor forskel på den økonomiske sundhedstilstand mellem de enkelte dele af EURo-land, efter at Grækenland har været meget i negativ fokus de seneste uger.

De finansielle markeder er klar til at drage ”videre” i deres søgning efter lande og økonomier med svage fundamenter. Og det synes som om næste offer bliver Spanien. Det ”bliver i familien”. Underforstået i EUR zonen.

Hvis tesen er, at en kæde ikke er stærkere end det svageste led, er det forståeligt, at der er investorer der bliver nervøse for EURo zonen. For der er jo altid svage led i enhver kæde. For økonomien i zonen er særdeles heterogen.

Men spørgsmålet er hvorfor denne fokusering kommer netop nu? Det er jo vist nok en dårlig bevaret ”hemmelighed”, at Grækenland mangler finanspolitisk disciplin. Fra 1992-2009*(2009 estimat) har det gennemsnitlige budgetunderskud i Grækenland eksempelvis været 6,6% af BNP, men i 7 af årene dog mindre end 5%. Underskuddet har efter de seneste OECD tal ikke været under 3% i denne periode.

 Men uden at det har skabt nogen speciel negativ fokus på det. Hvorfor så nu?

Det handler jo bl.a. meget om den polariserede verden. Om pol og modpol. Fordi der på den finansielle markedsplads – i modsætning til den virkelige verden – er mulighed for at udstille forskellige yderpunkter meget skarpt. Og fokus skifter hele tiden.

Det er det som giver bevægelser og udsving. Og skaber alibiet for på aktiemarkedet at forvente, at man langsigtet skal afkastmæssigt belønnes for den usikkerhed, som disse udsving tilfører en portefølje.

For aktierne isoleret set mener jeg fortsat, at det mest afgørende bag denne korrektion er og har været at investorerne er gået ”ind” i regnskabssæsonen med rigtig mange aktier. Investorerne har og havde købt på forhånd. Og det skaber udfordringer. Fordi den marginale køber så kommer til at mangle. Se venligst bl.a. blogindlog af 21/1 2010: ”Kina strammer og regnskaberne kommer”.