For enhver virksomhed findes der ting som – i hvert fald set udefra – ikke må ske. Fordi det af mange årsager vil være ødelæggende, eller fordi det simpelthen forplumrer billedet så meget at man skal bruge meget tid på at rette op på det igen.

Noget sådan skete for Neurosearch for nogle uger siden. Neurosearch havde ikke gennemgået sine resultater fra testdata tilstrækkelig grundigt i relation til deres Huntexil satsning. Der blev sået tvivl om, hvorvidt de eksisterende data var tilstrækkelig gode til at fastholde en høj sandsynlighed for at der kan markedsføres et produkt sent i 2011 eller i starten af 2012.

Aktien faldt med det samme ca. 40% og er siden faldet yderligere. Uhørt hård medfart siger nogen. Men helt forståelig mener jeg. Ikke fordi jeg kan bedømme om deres data er tilstrækkelig gode. Men fordi meddelelsen; tidspunktet for annonceringen – 15 minutter efter børsens åbningstid og håndteringen skabte lige nøjagtig den usikkerhed, som ganske enkelt bare ikke må ske. Og så sker det alligevel.

 Det sker så bare æ det der, fristes man til at sige på havenisse sprog!

Det samme kan man sige om den sene udmelding tirsdag aften fra de tyske finansielle myndigheder. Med tydelig adresse fra de tyske politikere, blev der dikteret et stop for ”short selling” i EUR statsobligationer, EUR stat CDSer og i 10 udvalgte store tyske aktier. Tag den!

Øjeblikkelig faldt aktierne i USA. Pengene søger hen imod amerikanske og tyske statsobligationer og fra EUR mod USD. Den sædvanlige og forventelige rygmarvsreaktion.

Reaktionen er meget forståelig, idet:

  • Investorerne ræsonnerer, at de tyske myndigheder må vide noget om de tyske bankers sundhedstilstand som vi andre ikke kender. Eller en frygt for at en større restrukturering af gældsplagede sydeuropæiske lande er under opsejling med  efterfølgende massive kursfald hos bankernes beholdning af statsobligationerne.  Først senere får vi en ide om at det højest sandsynligt er et politisk tiltag uden realøkonomisk indhold. Men her er skaden for længst sket. En mindre  kommunikativ katastrofe.
  • I misforstået godhed forsøger politikerne at beskytte tyske interesser. Men det går naturligvis lige modsat. For udmeldingen signalerer jo en total mangel på indsigt i og forståelse for hvordan de finansielle markeder fungerer, og hvordan investorer tænker.
  • I takt med at koordineringen fra først og fremmest de øvrige EUR –zone lande og senere England og USA udebliver, bliver det stadig mere sandsynligt at forbuddet der gælder til 31/3 2011! er ensidigt og indenrigspolitisk betonet.
  • En meget stor del af det at sælge sig kort foregår ud fra London og New York. Så forbuddet i Tyskland vil reelt kun have potentiale til at få en meget underordnet rolle i den globale handel.
  • At begrænse frihandlen i en verden, der bekender sig til globaliseringen er en dristig operation og et forsøg på at sætte tiden i stå og tilbage.

Tilbage står at det mest sandsynlige er at gode intentioner blev til en kommunikativ fiasko. Det er noget af det man skal undgå, for hvis det sker, så bliver det ligesom med havenisserne. Den gode stemning bliver forplumret.

 det sker så bare æ det der!