Tyskland tog i denne uge den finanspolitiske tyr ved hornene og besluttede, at de frem mod 2014 vil foretage besparelser på statsbudgettet, som slutteligt efter planen skal udgøre 1,3% af BNP i netop 2014.

Meget er i sandhed ændret i EUR zonen. Tyskland er en af de økonomiske dukse med et budgetunderskud som næsten kan holdes indenfor EUR konvergenskriterierne (3,3% mod grænsen på 3%). Tyskland ligger dermed som en af de absolutte dukse lige udenfor grænsen af det ”tilladelige”.

Aktieinvestorerne kan nok se logikken i, at man er nødt til at skabe økonomisk orden og råderum i eget hus. På den anden side spørger de sig selv, om man på samme tid kan lave finanspolitiske opstramninger af en ikke helt ubetydelig størrelse og så vende tilbage til en moderat positiv vækst. En vækst som i en eller anden udstrækning bl.a. skal levere en af forudsætningerne for at indtjeningsvæksten i de europæiske virksomheder bliver tilstrækkelig god de kommende år.

Nu er der i indtjeningshenseende jo også en eksport dimension udenfor EUR zonen, hvor USD styrkelsen eller EUR svækkelsen om man vil, spiller en vis rolle, som jeg tidligere har skrevet om.

Investorerne er dog risiko- og nervøsitetsmæssigt noget overbebyrdede for nærværende. Derfor er det ikke kun de sydeuropæiske økonomiske udfordringer, der gør ondt. Eller faren for hvad en økonomisk overophedning af Kina, hvis en sådan er reel, kunne betyde for aktiemarkederne. Men også hvad en stigende finanspolitisk disciplin i Europas største økonomi kan have af betydning for indtjeningsudviklingen ikke mindst for de europæiske selskaber.

At dømme ud fra de seneste bevægelser på aktiemarkederne, signalerer investorerne i det mindste en stor skepsis over, hvorvidt man både kan blæse og have mel i munden samtidig….