For nogle få dage siden læste jeg på en hjemmeside, at den typiske globale aktiestrateg forventer en form for afkastfest de kommende 12 måneder for så vidt angår aktierne. Jeg mindes at der i det gennemsnitlige tilfælde var tale om forventede afkast på op til 20%. Og det er jo en hel del, vil jeg mene.
Det får mig naturligt til på investorernes vegne at tænke på om det kunne tænkes at aktiestrateger består af mennesker, som notorisk ser for store muligheder i aktierne, og som derfor oftere har en lidt urealistisk holdning til, hvad investorerne med rimelighed kan sætte næsen op efter afkastmæssigt indenfor den nærmeste fremtid?
Aktierne har ikke givet noget fremragende afkast de seneste 10 år. I det generelle tilfælde i det mindste. Og udtrykt i lokal valuta. Så måske er forventningen om et afkast på 20% de kommende 12 måneder blot et udtryk for at aktierne er kommet bagud afkastmæssigt og foran rent risikomæssigt?
Høj risiko og lave afkast er langsigtet gift for virksomhederne og investorerne
Og det går ikke. Altså denne relation mellem risiko og afkast. For hvis der konsekvent står højere risiko og lave eller i det mindste moderate afkast på investorprogrammet, vil investorerne søge væk fra aktier. Det betyder lave aktiekurser og stigende kapitalomkostninger for virksomhederne. Så lave aktiekurser rammer ikke kun investorerne. Men i høj grad også virksomhederne og ikke mindst de personer, som godt kunne tænke sig at opnå ansættelse i virksomhederne. For lave aktiekurser vil tvunge virksomhederne til at skære til snarere end at udvikle deres forretning.
Jeg tror en forventning om afkast på 20% indenfor de kommende 12 måneder er noget skudt over målet og faktisk noget urealistisk. Set som et globalt afkast. I Lokal valuta.
Ikke fordi potentialet ikke er til stede. Især i Europa, hvor det godt kan ske. I mindre omfang i USA, mens potentialet i Danmark i bund og grund i det mindste på det korte sigte burde være næsten udtømt.
Det langsigtede potentiale i BRIK (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) er stort. På lang sigt. Men selv om disse lande ikke har gældsproblemer a la Vesteuropa eller USA er det fortsat væsentligt at huske, at risikopræmien fortsat primært kommer fra netop Vesteuropa og Nordamerika.
Er kineserne bedre til at blæse og have mel i munden samtidig?
Selv om den lidt mindre stramme valutatilknytning som Kina har tilladt overfor USD langsigtet er godt for aktiemarkederne, er det på kort sigt ingen mirakelkur. Og på samme måde som det kan blive en udfordring for Europa at blæse og have mel i munden samtidig (budgetopstramning og vækst), så vil det nok være mindre realistisk med generelt meget stigende aktiekurser i Kina samtidig med at valutaen opskrives. Især hvis det sker i en periode, hvor også USD stiger overfor EUR.
Jeg forbliver moderat optimist de kommende 6-12 måneder. Og tror afkast på op til 10% er realistiske. 20% vil være dejligt. Men det er desværre mindre realistisk. Under alle omstændigheder bliver det med masser af bump på afkastvejen….
