Fredagens vækstnøgletal fra Eurozonen og ikke mindst de meget stærke tal fra Europas største økonomi Tyskland, imponerer. Ikke mindst fordi den tyske vækst samtidig bliver opjusteret for 1. kvartal.
Det er i hovedsagen – sædvanen tro fristes man til at sige – eksporten der trækker væksten. Men også investeringer og såvel det offentlige som private forbrug der bidrager til vækstfesten. Bravo.
Tallene fra Europa vidner dog også fortsat og i høj grad om en stigende økonomiske polarisering mellem Nord og Syd. Mens Sydeuropa fortsat er hårdt ramt af de nødvendige finanspolitiske tiltag, fastholder Tyskland sin internationale status som eksportmaskine, som jeg skrev lidt om for ca. 2 måneder siden. Se mere her.
”One size fits all” rente problematikken
I starten af dette årtusinde var væksten også lidt skævt fordelt. Det var dengang, hvor den globale vækst efter .com boblen og 2001 angrebet på World Trade Center, også blev forsøgt stimuleret med en meget ekspansiv pengepolitik. De lave renter betød et byggeboom ikke kun men især i Sydeuropa, mens Tyskland oplevede en lav vækst bl.a. på grund af et meget stift realkreditsystem, som ikke tillod tyskerne at få del i de lave renters bygge- og prisboom på ejerboliger.
Det var dengang således den tyske økonomi der var med til at diktere de lave renter. Naturligvis i et behørigt globalt perspektiv. Men alligevel.
Nu er dette datagrundlag (to observationer) jo noget moderat at agere ud fra. Men alligevel. ECB er jo ikke så gammel en institution endda. Og noget kunne i det mindste tyde på, at det er laveste eller skulle vi snarere sige den langsomste vækstfællesnævner, der bestemmer renterne. Og den kommer altså denne gang fra Sydeuropa.
Tysk vækst og sydeuropæisk inspirerede renter – en god aktiecocktail?
De vækstmæssigt bedste udsigter kommer derfor fra Tyskland, mens Sydeuropa agerer agterlanterne. Hvis det er en devise som holder, vil det meget naturligt friste investorerne til relativt at foretrække tyske aktier, som fortsat er moderat prissat og som har bevist sin internationale bæredygtighed igennem sin eksportmaskine. Og samtidig forvente at få en centralbankrente, som igen vil være baseret på laveste vækstfællesnævner.
Verdens forbrugere og virksomheder kan godt lide de tyske produkter. Men de tyske virksomheder er også meget afhængige af den globale vækst. For uden en efterspørgsel intet salg.
Tak for et tankevækkende indlæg. Jeg kom bl.a. til at tænke på, at Danmark jo må være en del af det, du kalder “nord”. Betyder det, at Danmark groft sagt er en slags miniudgave af Tyskland? – Hvis nej, hvilke strukturelle forskelle er det så, der gør udslaget i dine øjne?
Hej igen Jørgen
Jeg tror ikke man kan kalde Danmark for en mini udgave af Tyskland, selv om danskerne ofte bliver tiltalt som tyskere på syderuropæiske feriesteder:-)
Men der er jo sikkert lighedspunkter. Jeg koncentrerer mig jo om aktiemarkedet. Og her er Danmark jo ligesom Tyskland domineret af “verdensklasseselskaber” indenfor deres niche – eksempelvis FLS, Vestas, etc. Danmark er ligesom Tyskland i et vist omfang afhængig af eksport og gode internationale konjunkturer. Det så vi bl.a. i forbindelse med den store nedtur i 2008, hvor de danske aktier var blandt dem der faldt allermest, fordi indtjeningsforventningerne var blandt dem der faldt allermest.
Danmark ligner i aktiemarkedsmæssig henseende nok mere Tyskland end Sydeuropa. Og hvis det går godt for Tyskland, vil det jo næsten uvægerligt dels dryppe på Danmark og også være et vidnesbyrd om gode globale forhold og vækst, som de meget eksportorienterede virksomheder og den meget åbne danske økonomi nyder godt af. Og vice versa i nedgangstider.
Med venlig hilsen
Per Hansen