Nu gik det ellers lige så godt på aktiemarkedet. Efter en rædselsfuld maj/juni, kom der et fint comeback i juli. Oddsene herfor var også ganske gode. Der var udsigt til at regnskaberne ville blive rigtig gode i det generelle tilfælde. Og det blev de sandelig; gode altså.
Så i den henseende er det ikke så mærkeligt, at aktierne steg i juli. Lave forventninger, ”tiden efter kursfald” og ikke mindst rigtig gode regnskaber for 3. kvartal i træk var et miks og en cocktail, som investorerne fandt sympati for.
Men det var gårsdagens nyheder og tema!
Investorerne kigger nu fremad, som det jo altid er tilfældet. Ikke så meget mod 3. kvartal. For 3. kvartal bliver også godt om end ikke fremragende. Men fra og med 4. kvartal kan de svagere makroøkonomiske nøgletal, som vi ser nu, forplante sig til virksomhedernes regnskaber.
Jeg skriver med vilje ”kan”. For vi ved jo ikke om de nøgletal, som vi har set på det seneste, som har været svagere og svagere end ventet er et varigt fænomen. Det mest sandsynlige er fortsat, at vi får en global vækstafmatning. Men at vi undgår et double dip.
Hvorfor tales der så meget om double dip?
Man kunne få det indtryk, at double dip scenariet var det mest sandsynlige, hvis man tæller citater. I hvert fald i forhold til ”global vækstafmatning”. Det kan rationelt synes mærkeligt. Både og.
Vi ved jo af erfaring fra hjerneforskerne, at vi som mennesker bliver langt mere stressede af negative end positive nyheder. Og konsekvensen af double dip er så tilpas ubehagelig, at det af den årsag tiltrækker meget stor opmærksomhed.
Så selv om sandsynligheden for et double dip er meget mindre end for en global vækstafmatning, kan det sagtens få langt mere spalteplads. Og da det er mængden af spalteplads og lydstyrken på argumenterne, der styrer slagets gang på de finansielle markeder på kort sigt, er det ikke så mærkeligt endda, at aktiekurserne bevæger sig meget i relation til double dip eller ej.
Og så spiller det jo sikkert også en rolle at økonomiske budskaber og finansielle spådomme har en tendens til at have en meget kort varighed og hukommelse. Også selv om det sikkert forholder sig sådan at den store majoritet af observatører ikke forventer at verden double dipper.
Men hvad er så sandsynligheden for et double dip? Det er der ikke mange der tør sætte tal på.
Man skal også huske at betragte konsekvenserne ved et double dip. Det kan godt være et sandsynligheden er meget lille, men hvis konsekvenserne er meget store kan det være sundfornuft at overveje, hvordan man står hvis det skulle ske.
Hvorfor ikke skelne mellem double dip og recession?
I min optik kan der godt komme recession uden vi ser samme aktiedyk på de globale markeder, som vi så ved finanskrisens indtog. Derfor mener jeg også at diskussionen ofte bliver forfejlet/overfortolket, for ja det vil gå nedad ved en recession men NEJ vi kommer ikke til at skrabe bunden målt på aktiekurser igen! Selvfølgelig vil kurserne falde med recession (især i usa) – men jeg mener nu scenariet er lidt overdrevet. Vi får recession, uden tvivl, men det behøver altså ikke betyde dommedag på aktiemarkederne.
Hvad siger du Per H?
Hej Lyng
Hvis man som investor med sikkerhed ved vi kommer ind i en recession igen, vil jeg råde til at sælge sine aktier. Pointen er at det ved man ikke med sikkerhed, og det er jo der, hvor hunden ligger begravet. Efter min mening er det ikke så afgørende om vi kommer i en recession – dipper ned igen – eller ej. Hvis investorerne tror vi dykker igen, vil skaden være sket uanset hvad (fordi kurserne bliver presset ned af nervøse investorer). At vi så måske efterfølgende konstaterer, at vi undgik en dobbelt nedtur, vil så i givet fald blot betyde, at der er nogen som har fået købt nogen billige aktier.
Så minder jeg igen om at der jo er personer, som åbenbart lever af og ikke mindst med at polarisere verden. At skabe overskrifter. Den finansielle verden er et sted hvor netop disse polariserede udlægninger er meget brugte. Og investorernes hukommelse er altså meget meget kort. Er heller sådan, at hvis sandsynligheden for et double dip eksempelvis er 15-20%, får dette scenarie så kun 15-20% “tale/medietid”?
Jeg tror faktisk der her gælder en omvendt 80/20 regel.
Med venlig hilsen
Per
Tak for din kommentar Per, nu var jeg også så heldig at se dig i tv2 Finans her til morgen hvor du snakkede om samme problematik med double dip og mediedækningen heraf.
Hvis jeg nu som investor tror på (for sikker bliver man jo aldrig) at vi højest får et kvartal eller to med negativ vækst – altså teknisk recession – men at væksten igen retter sig tilbage og vi dermed ikke får den dybe krise som alle frygter. Vil det så ikke være forkert at sælge aktierne nu? Min investeringsgrad vil selvfølgelig være moderat den kommende tid, og så kan jeg som du siger købe op når panikken i markedet breder sig?
Hej igen Lyng
Både ja og nej. Hvis vi får et kortvarigt tilbageslag og kurserne retter sig igen til fuldt samme niveau, så jo. Udfordringen er at vi ikke ved hvad “det nye normale” indebærer. Personligt tror vi i det mindste skal leve med en lavere vækstrate i en vis periode. Høje budgetunderskud, stor gældsætning og en vis afhængighed af de meget lave renter gør, at vi skal væbne os med tålmodighed.
På samme tidspunkt ved vi ikke i hvilket omfang investorerne “panikker”. Eller sagt med andre ord: Hvis kurserne dykker 25% for derefter at komme tilbage igen, vil de fleste investorer foretrække at være ude af markedet, mens aktierne dykker. Det handler nok meget om temperament, tålmodighed og tidshorisont.
Under alle omstændigheder udstråler det jo en langsigtet tankegang. Og det er ofte ganske smart:-). Og det at købe når andre panikker er i reglen meget fornuftigt
Venlig hilsen
Per