Det er ikke så længe siden endda. Faktisk kun ca. 9 måneder siden, at verden blev reddet fra undergang ved snarrådig indgriben fra først og fremmest centralbankerne. Dengang man sagde, at verden nu vil ”gå ned”, for denne gang var alt anderledes.
Men det skete ikke. Heller ikke denne gang – heldigvis. Lidt ligesom med Mark Twain, hvor rygterne om hans død var stærkt overdrevne!
For der er rigtig stærke kræfter på spil, når den økonomiske del af verden skal reddes. Det er lidt med økonomien og aktierne som med naturen; den har en forunderlig evne til at komme igen. Uanset at vi ikke altid og alle sammen behandler den med behørig omtanke og fornuft.
Aktierne faldt ganske uhyrligt (for) meget. Og mere end under en normal periode med økonomisk tilbagegang. Og blandt andet derfor stiger de nu igen. I tillæg til den effekt som stimulanserne har haft for økonomien og for investeringsmarkedet. Og ikke mindst forventes at få de kommende kvartaler og år.
Helt som det plejer at være signalerer aktierne i gennemsnit 6-9 måneder før det sker – at det kommer til at gå bedre. Og det var også det, der rent faktisk skete.
Først flygtede investorerne fra alt, der hedder RISIKO over i kontanter, statsgaranterede indskud og statsobligationer. Så sænkede roen sig i et vist omfang, og økonomien er på vej mod det nye normale. De sikre afkast er blevet særdeles små, og derfor har investorerne fundet jagttøjet frem og er gået på afkastjagt. Og det er her aktierne kommer ind i billedet
Hvis man satser på at verden bliver dramatisk ændret for evigt, så skal man vide, at man har forholdsvis ringe odds for at få ret.

Jeg ser altid dine kommentarer, og synes vældig godt om dem, derfor denne personlige kommentar – godt gået. Endnu en gang nogle “overordnede” betragtninger. Det er i grunden dem som styrer og ikke hvad der aktuelt sker i virksomhed A eller B. Jeg der frem til dine kommentarer hver uge.