Vi mennesker har en tendens til at have en endog meget kort hukommelse. Og vores evne til at lære af fortiden for at undgå, at vi gentager netop fortidens fejl er ikke imponerende. I hvert fald på de finansielle markeder.
Over de seneste 25 år har vi haft en del bobler. Nogle af dem kan diskuteres, om de i virkeligheden var bobler eller blot et varsel om en hændelse, som under alle omstændigheder ville være indtruffet på et senere tidspunkt. Jeg tænker her på den fænomenale udvikling i olieprisen som fra et lavpunkt på USD 9,5 per 159 liter i 1998 og op til USD 147 i sommeren 2008 i det mindste markerede en meget voldsom udvikling. Boble eller ej. Forsyningsproblematik eller ej.
At olieprisen så efterfølgende faldt til USD 35 er i det mindste et vidnesbyrd om at tiden i 2008 ikke var moden til en varig oliepris på USD 147.
og hvad med fast ejendom…
Fænomet Taiwan
Kigger vi på aktieindeks er nogle af de fænomener, som vi var vidne til aktieboblen i Taiwan, hvor indekset fra 1985 og frem til 1990 steg med i omegnen af 800%. For de efterfølgende 12 måneder at falde med i omegnen af 75%. For nærværende er vi fortsat ca. 39% under topniveauet fra 1990. Det betyder ikke at man så har tabt 39% af sine investerede penge i Taiwan. Men selv korrigeret for udbytte er tabet på ca. det halve.
Man bør have ondt af japanske investorer
En anden boble, der ubønligt har efterladt investorerne måbende og fortabte på investorperronen har været de japanske aktier. Siden toppen i starten af 1990 har der været tale om en enorm nedtur. Indimellem har der været massive op- og nedture. Men summa sumarum har en investor målt i JPY tabt 75% af sine penge før udbyttebetaling. For en dansk investor har der været tale om et lidt mindre tab på grund af JPY styrkelse. Men alligevel.
Nu kan man altid diskutere, hvilken af boblerne der var den største. Men en anden udvikling ”fortjener” i det mindste også at blive nævnt, og det er Nasdaq boblen, som sprang i marts 2000 og hvor investorerne fortsat har tabt betydelige formuer her ca. 10 år efter.
Men ikke alle bobler springer – eller er i hvert fald ikke sprunget endnu. Det vender jeg tilbage til om et par dage her på bloggen.
Bobler. – Lærer vi af fortiden?
Pengene søger derhen, hvor vækstmulighederne er bedst og afkastmulighederne størst. Men der kommer undertiden korrektioner eller – mere dramatisk – bobler, når der pumpes så mange penge ud i samfundet f. eks. via stimulus pakker og nær nul-rente.
Så vidt jeg ‘ved’, findes der to slags bobler: de økonomiske og markedsbobler (f.eks. råvareboblen. boligboblen m.m.).
Boblers fællesnævner er: Manglende viden, grådighed, vildledning og ovedreven optimisme.
Bobler rummer følgende faktorer: Et begrænset udbud kombineret med bølge af likviditet, lave renter, risikovillige banker, voksende friværdier og euforiske købere. – Centralbankerne har sænket renterne, som resulterer en bølge af likviditet, som KAN skabe bobler i det finansielle system.
Sædvanligvis lappes der lidt på lovgivningen, som – når dette ikke rigtig rykker – kan betyde, at landet ryger ind i et loop og der opstår nye bobler.
Er der et alternativ? Ja, hvis centralbankerne forsøgte at kontrollere boblerne, som de opstod, og ikke bare forsøger at klare følgerne efter at de var brast.
Kapitalbevægelser over grænserne, især de kortsigtede, spekulative, er et tveægget sværd, der er med til at puste boblerne op i verden. Spekulative kapitalbevægelser er en del af problemet, der sætter gang i den nedadgående spiral.
Dog varsler de store økonomiske bobler ofte – i et langsigtet perspektiv – et fundamentalt positivt skifte i økonomien, HVIS mennesket lærte af fortiden.
”En nation, der mister hukommelsen om sin fortid, mister sig selv.”
(Milan Kundera, født 1. april 1929 i Brno, tjekkisk forfatter)