Mange aktieinvestorer spørger sig med rette om vi er på vej ind i et fornyet uvejr a la 2008? Efter min mening er det ikke en gentagelse af 2008, som vi står overfor, men et opgør med mange års mindre ansvarlig politik, som rammer risikopræmien og dermed aktierne. Og det bliver højest sandsynlig en stor udfordring, som samtidig har et lidt andet udseende end i 2008.
2008 – fra boom til bust
2008 tog de fleste investorer på ”sengen” forstået på den måde, at det ikke var underligt at der efter en meget lang periode med høj vækst, kom en abrupt afslutning på opturen. Investorerne var således i en meget stor udstrækning om ikke uforberedte så dog mindre forberedte på hvad der ventede dem i starten af 2008. Og det samme gjorde sig gældende for virksomhederne. I en situation hvor økonomien pludselig slog ”fuld bak”, blev reaktionen derfor meget voldsom på de finansielle markeder og i virksomhedsøkonomien.
2011 – nu kommer regningen for manglende økonomisk disciplin
2011 udgaven af krisen ser anderledes ud. Krisen er nok igen kommet hurtigt efter sensommerens uro om kreditsituation i såvel USA som også Europa. Men den seneste tids stigninger i renteniveauerne udover de lande som har været i en meget eksistentiel truet situation (Grækenland, Portugal, Irland) skal primært tilskrives, at investorerne nu har mistet tålmodigheden med gældslande som ikke har vist og ikke har udsigt til at udvise finanspolitisk disciplin.
Effekten af at man er nødsaget til at reducere budgetunderskud vil være lavere vækst – i det mindste i en overgangsperiode. Som en naturlig konsekvens af at skatterne vil stige og overførsler vil falde. Det giver alt andet lige lavere indenlandsk vækst i en periode. Det er givetvis bl.a. det – udover ekstrem ”flight to quality”, som har gjort at renterne har været og fortsat mestendels endnu er for nedadgående i Tyskland/USA og Danmark.
2011 ikke som 2008 – men hvad så?
Fællesnævnerne for 2008 og 2011 er usikkerhed, nervøsitet og aktiekursfald. Det er også lavere vækst i en periode. Den væsentligste forskel består i hvor lang vækstafmatningen eventuelt kan blive og hvor strukturelle udfordringerne er. Vi kan i en længere periode blive nødsaget til at leve med en lavere vækst på grund af en nedgearing og ”afvikling af strukturelle udfordringer”, mindre indtjenings- og omsætningsvækst og dermed også på indeksniveau i hvert fald – lavere aktiekursstigningerne.
I den henseende er det dog en trøst at vi for en række aktiemarkeder er noget bagud de seneste 5-10 år med hensyn til afkast. Så mens vi venter på en periode med lavere vækst, kan vi meget passende ”lægge det oveni, som vi er bagud” fra det sidste årti….
