Endnu et af mange topmøder er igang, og flere vil følge, før politikerne med sikkerhed kan sige at de i det mindste har håbet om at den europæiske gældskrise ikke accelerer. Men mange hurdler består før aktieinvestorerne kan ånde lettede op og før aktierne kan udfolde deres fulde potentiale.
Gældskrise giver lavere vækst og lavere indtjeningsvækst
Mens de europæiske politikere har kæmpet om fremtiden for EUR zonen og tættere finanspolitisk integration, står investorerne med fornemmelsen af at en altødelæggende krise er blevet afværget for nærværende. Samtidig er der dog ikke noget der i sol, måne og stjerner peger på at de seneste 10 års manglende opfølgning på de oprindelige forpligtelser (inflation, gæld (60 % af BNP) og budgetunderskud – maksimalt 3 % af BNP), kan “rulles” nemt tilbage. Der er kun det hårde arbejde.
Set ud fra et aktieperspektiv betyder det desværre, at usikkerheden består og at væksten i EUR zonen i en overskuelig fremtid kan blive lav eller i bedste fald meget moderat. De europæiske aktier er i en vis udstrækning et “spil” på den globale udvikling og vækst. På den ene side lider den europæiske vækst af den farlige cocktail – lav vækst og høje renter. Samtidig hæmmer den europæiske vækst også de globale vækstambitioner. Derfor giver de nuværende udfordringer en dobbelt kindhest for aktieinvestorerne.
Aktieinvestorerne så helst
Hvis investorerne selv kunne vælge deres egen investeringsmæssige julegave, tror jeg at følgende i det mindste meget vel kunne være en del af “ønskelisten”:
- At politikerne kommer “foran” bolden i såvel Europa som også USA.
- At ECB kommer til at spille en stigende rolle EFTER at økonomiske reformer er VEDTAGET og GENNEMFØRT, og at der bliver indført en “hertil og ikke længere overgrænse på eksempelvis 5 % på europæiske kernelandes obligationsrenter”.
- At USD styrker sig som et resultat af stigende tiltro til den amerikanske økonomi. Det vil være godt for den europæiske økonomi; vil kunne tage toppen af råvarerne, og ikke være nogen større udfordring for den amerikanske og eksempelvis asiatiske økonomi.
Hvis man venter på at netop disse ting kommer under juletræet, er mulighederne for at det bliver en “god jul” nok ikke for store. Men man har jo altid lov at håbe alligevel…
Hej Per
Var Euroen ikke fra starten en fejlkonstruktion? – Forskellen mellem de sydeuropæiske, gældstyngede lande og de mere disciplinerede nordeuropæiske lande er FOR stor, bl.a. på grund af de alt for store – men naturlige – mentalitetsforskelle, mangel på disciplin i pengepolitiske sager, mangel på samarbejde og utilstrækkelig åbenhed samt voksende forskelle i konkurrenceevnen mellem eurolandene.
Mon ikke tiden er inde, at nogle af de gældsplagede lande forlader euroen (ikke nødvendigvis EU), for at styrke deres konkurrenceevne ved at devaluere egen valuta. Landene kunne føre deres egen monetære politik og styre deres egne renter og gældsniveauer. For euroen vil det betyde øget stabilitet.
Sker der ikke en eller anden form for opdeling med en ny struktur, hvor flere lande fører deres egen monetære politik og styrer deres egne renter og gældsniveauer, så vil Eurozonens gældskrisen blive ved med at hjemsøge Eurozonen I ÅREVIS.
“Jeg mener ikke, at der nogen tvivl om, at vi vil se flere bankerotter ud over Grækenland. Det interessante spørgsmål er, om alle landene i euroen vil forblive i euroen? Mit svar på det er nej,” sagde Harvard-professoren Kenneth Rogoff ved investorkonferencen.
Hej Urs
Du berører emner som har været til debat og som vil vedblive med at blive debatteret de kommende år. Men den handler nok mere om politik og indstilling end om økonomi som sådan. Den nuværende strukturs største skrøbelighed har givetvis været, at man ikke har sikret sig tilstrækkelig løbende opfølgning og ikke mindst hvad konsekvenserne ville være ved at bryde “reglerne”. Og det betaler man prisen for nu
Med venlig hilsen
Per Hansen