Der er fortsat et ekstremt højt stressniveau på de finansielle markeder. Investorerne drager fra tid til anden et lettelsens suk på de handelsdage, hvor de sydeuropæiske statsobligationsrenter er faldende. Det har i et vist omfang været sammenfaldende med håb om yderligere ECB opkøb i markedet. Tingene bliver dog ikke varigt bedre, før investorerne har tillid til at politikerne gør hvad de siger, og sætter handling bag ved ordene.
Obligationsopkøb er en vedligeholdelses faktor
ECB har i en længere periode opereret i “det sekundære marked” (opkøb af statsobligationer) for at stabilisere prisdannelsen (forsøg på at renterne i det mindste ikke stiger yderligere fra det nuværende niveau). Måske har det virket. Vi ved det faktisk ikke, fordi vi jo ikke har den sammenligningsbase der tilsiger, hvad der ville være sket, hvis ikke opkøbene have været der.
Men obligationsopkøb vil kun være symptom behandlende. Det løser ikke problemerne og gør ikke patienten rask. Det afbøder de negative effekter. Men hvis underskuddene ikke for alvor bliver addresseret og gældsætningen reduceret, har disse opkøb ingen varig effekt.
Reformer er varige og motiverende
I det øjeblik hvor investorerne kan se, at reformer er vedtaget og bliver indfaset, har de et håb om at gældniveauerne har toppet. Samtidig vil risikoen for, at der er nogle lande der “forpasser” en betaling på sin gæld falde og stressniveauet begynde at gå ned. Det er en motivationsfaktorer a la den som vi kender fra orginsationsteorien. En ægte glæde som samtidig er varig. Seeing is believing.
Investorerne har for nærværende nærmest umenneskelige forventninger og krav til politikerne og der opstår en stor afstand mellem det som politikerne synes de har opnået, og det som investorerne opfatter som en “løsning”. Begge parter kan meget vel have ret.
Investorerne vil hævde at det haster rigtig meget. Og det gør det så sandelig også. På den anden side er det også de finansielle markeders norm og logik, at alting haster og “det kan kun gå for langsomt”.
Politikerne kan også med god ret hævde, at de har nået ganske meget de seneste måneder. Og det er absolut korrekt. Rent faktisk har de givetvis nået mere end man objektivt kunne forestille sig med de seneste 12 år (siden EURens dannelse) in mente. Udfordringen er her, at tempoet de seneste år har været skræmmende for langsomt. Så relativ meget kan godt i den henseende absolut set fylde “mindre”.
Lad os håbe parterne nærmer sig hinanden. For det vil være en motivationsfaktor i aktiemarkederne og for -investorerne
