Jeg opfatter mig ikke selv som negativ. Jeg prøver bare at påpege, at tingene sjældent vokser ind i himlen. Og samtidig at en yderligere stigning på 5 % for de globale aktier for helåret rent faktisk godt kan betyde, at der er udvalgte indeks som kan stige yderligere 10-15 % og udvalgte enkeltaktier kan stige langt mere. Det synes jeg ikke selv er udtryk for at jeg ikke har håb for fremtiden:-)

Med venlig hilsen
Per Hansen

Nej krisen er hverken glemt eller overstået. Men husk: Aktierne er altid eller prøver at være 6-9 måneder foran realøkonomien. Når aktierne stiger er det netop fordi risikopræmien, som jeg har skrevet om nogle gange, har været historisk set ekstrem høj. Det kræver løbende tilførsel af negative nyheder for at bevare det høje negative stressniveau. Og det har vi ikke fået. Men nej; krisen er desværre ikke glemt og tingene er ikke normaliseret. Men derfor kan aktierne jo heldigvis godt stige. Fordi der allerede er mange dårligedomme inddiskonteret i i hvert fald udvalgte aktier.

Med venlig hilsen
Per Hansen

Nu ikke så negativ Per, ingen tvivl om, at I kun er mennesker og også kan rammes af negativ tænkning *-)

Du har før nedturen i 2011 udtalt, at de europæiske aktier er alt for billige, efter nedturen er de blevet endnu billigere.

Ser man på en aktie som PEUGEOT, så gik den fra kurs 33 til kurs 12 på få månedere, trods at de havde det bedste år nogensinde i 2010 og næsten lige så godt i 2011.

Før finanskrisen lå den i området kurs 40-60.

Peugeot udvider kraftigt i PRIK landene, hvor efterspørgslen stiger år for år.

Så min point er, at kommer der bare lidt optur i økonomien i 2012, holder din pronose så ?

Er krisen så glemt? I de sidste 3 måneder af året ville sådan en udmeldning have presset aktiekurserne ned.

Siden årsskiftet har akitekurserne været stærkt stigene og snakken om gældskrise er gledet i baggrunden.

Er det ved at blive hverdag normaliseret markedet?

Tak for nogle gode indlæg.

Hilsen
Flemming Kjærsgaard

Jeg har været lidt på ferie og skriver derfor først nu lidt forsinket

Købekraftsmæssigt er USD for nærværende ca. 10 % undervurderet. Det er nok nogenlunde det som man langsigtet har at holde sig til. Men ting kan nemt være lidt eller meget undervurderet i en længere periode

Med venlig hilsen
Per Hansen

Hvis hele verden kørte i samme gear, hvad BURDE forholdet USD/EURO så være? Eller hvor ville et naturligt leje ligge?

Martin

Det er bedre med en djævel, man kender, end med en djævel, man ikke kender.

Der tales meget om året 2012. – Men nej, verden går ikke under, skønt Mayaindianernes kalender løber ud i 2012. – Vi må se det positive i de transformationer, der nødvendigvis må komme og se i enhver forandring en mulighed.

Menneskeheden står ansigt til ansigt med de nøgne kendsgerninger: En værdikrise, dvs. kuldkastelse af overdimensionerede værdier, forvirring, frygt, kaos. – En periode med fysisk og psykisk ‘oprydning’ og en ødelæggelse af langvarige, destruktive situationer er ved at ske, som KAN føre til frihed og en ny begyndelse. En sådan spændingsfyldt tid med angst/frygt, sorg og håbløshed kan – hvis tilstandene erkendes, accepteres og transformeres – blive til en meget frugtbar udviklingsperiode.

Og – der er gode muligheder for afklaringen af destruktive og problemfyldte situationer, som over en lang tid har opbygget et efterhånden uudholdeligt pres. – Tilstandene, al forvirring, utilfredshed og konflikter, bliver ofte værre og tilspidser sig, før det bliver bedre. En byld svulmer op, før der går hul i den, så giften (frygt, frustration, magtbegær, korruption m.m.) kan komme ud og der sker en helbredsproces.

Tingene sker, fordi VI ALLE har brug for at lære af begivenhederne. Hvis vi erkender og accepterer denne universelle lov i vort indre og i den ydre verden som den værdifulde gave, den i virkeligheden er og handler intelligent og diplomatisk, så kan en befrielse fra ‘lænkerne’ ske.

Der er ingen opskrift på succes, udover en ubetinget accept af livet og at ændre, hvad du kan ændre og acceptere, hvad du ikke kan ændre.

Du berører emner som har været til debat og som vil vedblive med at blive debatteret de kommende år. Men den handler nok mere om politik og indstilling end om økonomi som sådan. Den nuværende strukturs største skrøbelighed har givetvis været, at man ikke har sikret sig tilstrækkelig løbende opfølgning og ikke mindst hvad konsekvenserne ville være ved at bryde “reglerne”. Og det betaler man prisen for nu

Med venlig hilsen
Per Hansen

Var Euroen ikke fra starten en fejlkonstruktion? – Forskellen mellem de sydeuropæiske, gældstyngede lande og de mere disciplinerede nordeuropæiske lande er FOR stor, bl.a. på grund af de alt for store – men naturlige – mentalitetsforskelle, mangel på disciplin i pengepolitiske sager, mangel på samarbejde og utilstrækkelig åbenhed samt voksende forskelle i konkurrenceevnen mellem eurolandene.

Mon ikke tiden er inde, at nogle af de gældsplagede lande forlader euroen (ikke nødvendigvis EU), for at styrke deres konkurrenceevne ved at devaluere egen valuta. Landene kunne føre deres egen monetære politik og styre deres egne renter og gældsniveauer. For euroen vil det betyde øget stabilitet.

Sker der ikke en eller anden form for opdeling med en ny struktur, hvor flere lande fører deres egen monetære politik og styrer deres egne renter og gældsniveauer, så vil Eurozonens gældskrisen blive ved med at hjemsøge Eurozonen I ÅREVIS.

“Jeg mener ikke, at der nogen tvivl om, at vi vil se flere bankerotter ud over Grækenland. Det interessante spørgsmål er, om alle landene i euroen vil forblive i euroen? Mit svar på det er nej,” sagde Harvard-professoren Kenneth Rogoff ved investorkonferencen.